Cookies m. Mørk Chokolade & Kokos

Denne cookie er en af mine absolutte favoritter. Jeg prøver mig af og til frem med forskellige smage og en dag tilbage i oktober, blev det til denne med kokos. Kokos tilfører en sødme og en ekstra sprødhed, som kun kokos kan. Første gang jeg bagte dem, fik vi gæster og de blev alle spist, inden jeg nåede at få taget billeder. Nu er de dog blevet bagt igen, helt planlagt denne gang, så jeg kunne få taget et billede og skrevet en opskrift til jer. God fornøjelse….

Cookies m. Mørk Chokolade & Kokos (27 stk) :

  • 150 g. blødt smør (Jeg bruger Lurpak).
  • 1 æg
  • 100 g. brun farin
  • 100 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 200 g. mel
  • 50 g. kokos
  • 75 g hakket. mørk chokolade (Jeg bruger Callebaut 57 %).

Sådan gør du :

  • Rør det bløde smør sammen med brun farin, vaniljesukker & sukker.
  • Rør herefter ægget i.
  • Rør mel og bagepulver i. Sørg for at røre det godt sammen til en ensartet masse.
  • Tilsæt nu kokos & mørk chokolade til dejen og rør til det er godt blandet sammen.
  • Sæt dejen på køl til den er lidt mere fast i det og kan trilles mellem hænderne, uden at det klistre.
  • Rul til kugler og tryk dem lidt flade på bagepapiret (3 plader – 9 på hver plade).
  • Bag I 8-12 min. på 175 grader varmluft eller 180 grader alm. ovn.
  • Lad dem herefter afkøle 5 min. på pladen og derefter afkøles de helt på en rist. Vent med at flytte dem fra pladen de første 5 min. da de er bløde, lige når de kommer ud.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

ER DU MED?

Få 5% rabat ved tilmelding til nyhedsmail fra byZHALL.

Tilmeld dig her