Saftige Gulerodsbrud m. et groft twist (15 stk).

Jeg har de sidste 10 år bagt disse gulerodsbrud og jeg bliver lige begejstret hver gang, jeg bager dem. Jeg er vild med at det er en blød og lettere sød bolle med grove elementer i form af solsikkekerner og grahamsmel. Den har derved lidt af det hele og kan både nydes som den er eller med noget lækkert på.

Dette skal du bruge:

  • 5 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 200 g grahamsmel
  • 600 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 10 g salt
  • 75 g blødt smør
  • 2 letpisket æg
  • 150 g solsikkekerner
  • 3-4 groftrevet gulerødder

Sådan gør du:

  • Opløs gæren i det lunkne vand.
  • Rør grahamsmel i, efterfulgt af salt & sukker.
  • Rør herefter det bløde smør i.
  • Nu skal hvedemelen i lidt af gangen, til dejen har samlet sig.
  • Når dejen er godt æltet igennem, lader du den hæve på et meldrysset bord, med et rent klæde over i 1 time.
  • Lav herefter en fordybning midt i dejen og hæld de sammenpiskede æg, solsikkekerner & grofthakket gulerødder i.
  • Fold siderne af dejen ind over “fyldet” og begynd nu at skære dejen i stykker. Det sviner lidt, men det ender med at blive godt 🙂 Du skal skiftevis skære i dejen og folde den sammen med den anden hånd. Det gør du indtil æg, gulerødder & solsikkekernerne har samlet sig med dejen.
  • Nu skærer du dejen i 15 stykker & placerer dem efterfølgende på bageplader beklædt med bagepapir. De er “våde” men klistre ikke.
  • Lad dem efterhæve 1/2-1 time.
  • Bag dem i 10-12 min ved 200 grader.
  • Jeg bruger som altid, når jeg bager boller/brød vores 3i1 Dejskraber vi har på webshoppen lige nu til 49.95.

God fornøjelse…..

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.