Syndige Sommertærter (15 pers.)

Syndige sommertærter tager udgangspunkt i den klassiske jordbærtærte. Der er tilføjet ekstra lækkerhed i form af et lag fløjsblød chokoladeganache samt kirsebær, toffiefee og hvid chokoladecrisp på toppen. Jeg laver altid tærterne et par gange i løbet af sommerhalvåret, da det er en sikker vinder i et hvert selskab. Denne gang var det i forbindelse med at min far gik på pension, som krævede afskedkage til kollegaerne på flyvestationen.

Chokoladeganache til 2 tærter:

  • 1 1/2 dl fløde
  • 150 g god hakket chokolade ( Jeg brugte en fra callebaut med en kakaoprocent omkring de 57 %).
  • Bring fløden til kogepunktet og hæld det derefter over chokoladen.
  • Rør det sammen indtil chokoladen er smeltet og du har en fin, lind masse.
  • Sæt det herefter på køl, så det er klar til brug, når tærterne er bagt og afkølet.

Mørdej til 2 tærter :

  • 250 g koldt smør skåret i mindre tern.
  • 2 æggeblommer (Jeg brugte pasteuriseret).
  • 6 spsk sukker
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 350 g hvedemel

Ælt alle ingredienserne sammen til du har en samlet dej og lig den på køl en times tid, til den er mere fast, hvis du ønsker at rulle dejen ud. Du kan også trykke dejen på plads i din tærteform med dine fingre, som jeg gjorde. (Se billederne). Jeg brugte engangsforme med en diameter på 22,8 cm og en højde på 3,5 cm. Stil bundene på køl imens du laver remoncen.

Remoncen ( Der var nok til 3 tærter) :

  • 400 g revet marcipan
  • 250 g sukker
  • 300 g blødt smør
  • 2 hele æg
  • 2 æggehvider ( Jeg brugte pasteuriseret).
  • 1 knsp. salt
  • Bland smør, sukker og salt godt sammen i én skål.
  • Bland revet marcipan, æg og æggehvider i en anden skål.
  • Bland herefter det hele sammen og fordel et jævnt lag på de kolde, ubagte tærtebunde.
  • Nu er de klar til at blive bagt i ca 20 min. alt efter ovn ved varmluft 180 grader.
  • Lad herefter kagerne køle af.
  • Når kagerne er afkølet, hælder du chokoladeganachen over tærterne og sætter dem på køl i nogle timer, til ganachen har sat sig helt. Gerne natten over, men det er ikke nødvendigt.
  • Når tærterne er kolde og ganachen har sat sig, er det tid til flødecreme, friske bær og chokolade.
  • Flødecremen er flødeskum og DR. Öetker kagecreme blandet sammen + lidt ekstra vaniljesukker.

God fornøjelse….

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

ER DU MED?

Få 5% rabat ved tilmelding til nyhedsmail fra byZHALL.

Tilmeld dig her